Kom, o Hellig-Aand, kom brat!
Giennembryd den mørke Nat
Med Guds Morgen-Røde!
Lad vort Hjerte Lærke-Slag
Hilse Herrens klare Dag!
Som stod op af Døde!
Sjæle-Sørger allerbedst!
Hjerte-Kamrets ædle Giæst!
Bliv hos os tilstæde
Med Guds Fred i Storm og Strid,
Evig Trøst i Trængsels Tid!
Sluk vor Sorg med Glæde!
Saligheden, Tvivl til Trods,
Giør indlysende for os,
Som ved Aand os trøste,
Føle dybt, at uden Dig
Tomt er Alt paa Jorderig,
Avner kun at høste.
Styrk og bøi os med din Arm!
Giør den kolde Kundskab varm!
Dæmp og Luer vilde!
Rens os med dit Hjerte-Suk!
Kvæg os med din Morgen-Dugg:
Dryp fra Livets Kilde!
Lad for os, som paa Dig troe,
Livets Blomster overgroe
Gravens mørke Tilje;
Og ved Kirke-Gaardens Port
Vift fra os hver Skygge sort
Med din hvide Lilje!