Kom med til Jordans Flod!
Mig lyster nu at træde,
Hvor Herrens Fødder stod,
Og vente paa den Glæde
Hvorom mig fødtes Haab,
Da Herren selv mig tvætted,
Og med mig Pagt opretted
Om Himlen i min Daab!
Gud Fader her i Løn
Forkyndte over Daaben:
Du er min kiære Søn,
Ja, Himmelen stod aaben,
Og i den dybe Dal,
I Ly af Due-Vinger,
Sig hvælvede Guds Finger
En herlig Ridder-Sal!
Den Største, Øiet saae,
Sig vilde her nedbøie,
Johannes! du derpaa
Forundrer dig med Føie,
At Han, af hvem du selv,
Endskiøndt du er en Døber,
At tvættes høit behøver,
Kom hid til Jordans Elv!
Ja, store Frelser-Mand!
Vil Reenhed sig nu tvætte,
Som Verdens-Hav i Spand?
Er Du da ei 'den Rette!'
Mon Døberen saae feil,
Da han i dig opdaged
Kun Alt hvad Gud behaged,
Det sande Dydens Speil!
Nei, i Fuldkommenhed
Du dybt dig vil nedbøie,
Saa dig til Herlighed
Din Fader kan ophøie,
Saa alt i Støvets Baand
Hans Røst til dig kan lyde,
Sig hvile kan og fryde
I Hjerte dit Hans Aand!