Kom, Gud-Faders Aand fuldgod!
Kom med Ild, med Kraft og Mod,
Saligt Smil og himmelsk Graad,
Stat os bi med Raad og Daad!
Er vi Tusind, er vi To,
Kom, bekiend med os vor Tro,
Saa vi hører, den er sand,
Føler, Daab er Livets Vand!
Lys Gud-Faders Hjerte-Lag
Op for os som høilys Dag,
Christus paa sin Konge-Stol
Straalende som Livets Soel!
Glem ei, hvor du daler ned,
Reent dig selv af Ydmyghed!
Prænt os levende i Hu:
Som du vil, saa virker du!
Giør vort Hjerte fast deri,
Du er meer end Fuglen fri,
Og, som du, saa er alt Dit,
Himmelsk ydmygt, himmelsk frit!
Ikke blot dig selv bevidst,
Som hver Engel her og hist,
Alt guddommelig du veed,
Klar er dig Guds Kiærlighed!
Lad det kiendes hos os nu:
Hjertets Tungemaal kan du,
Og, som Guldet regner ned,
Himmelsk er din Gavmildhed!
Byg dit Tempel i vort Bryst!
Klart oplyst til Haab og Trøst!
Giør med din Livs-Aande varm
Døden husvild i vor Barm!
Giør, som Menighedens Aand,
Fællesskabets Liljevaand,
Herrens Brud, som du, saa viis
Paa Guds eget Paradis!
Bruden født i Jesu Navn
Hvile i sin Brudgoms Favn,
Finde alt hvad hun har kiær,
Findes Saligheden værd!
Brude-Fører allerbedst!
Til den store Bryllups-Fest
Viselig du os bered
I vor Frelsers Kiærlighed!