Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

8 September 1783 - 2 September 1872 / Denmark

Jesus Christus har afvendt Verdens Lyn

Jesus Christus har afvendt
Vredens Lyn, af Synden tændt,
Korset, farvet med hans Blod,
Er en Torden-Leder god!
For at i al Evighed
Os kan hjelpe hvad han leed,
Skiænker Han med Brød og Viin
Ved sit Bord os Manddom sin!
Naar Du gaaer til Herrens Bord,
Husk da paa Sanct Povels Ord,
At hvo did uværdig kom,
Aad og drak sig selv til Dom!
Offre saa Gud-Fader Priis,
For det lukte Paradis
Han, som er alene god,
Dig miskundelig oplod!
Troe saa uden Tvivl og Skrømt:
Sønnen elsked dig saa ømt,
At for dig sin Aand opgav
Han paa Kors og sank i Grav!
Føl, det gjordes haardt behov,
For din Sjæl var Fiendens Rov!
Thi til Læge trænger kun
Farlig Syg, ei Frisk og Sund!
Synes om dig selv du godt,
Driv da ei med Frelsen Spot,
Bliv fra Ham, Hvis Hu jo staaer
Kun til de fortabte Faar!
Troe da, du er Et af dem,
ønsk dig til din Hyrde hjem
Og bekiend den Hyrde god,
Som dig kiøbde med sit Blod!
Da er du en værdig Giæst
Ved den store Offer-Fest,
Kræfter, som kan trodse Død,
Faaer du da af Livets Brød!
Kiærlighed du drikker ind,
Herren lig i Sjæl og Sind,
Sætter, naar din Frelser vil,
Gierne for Ham Livet til.
115 Total read