Jeg veed et evigt Himmerig,
Hvor ei for Guld det røde
Man græder meer, men fryder sig
Kun ved Guds Ord det søde!
Der boer vor allerbedste Ven,
Os beer til Sig at komme,
O lad os alle gaae derhen
Til ham, Guds Søn den Fromme!
Vi er jo Pillegrimme her,
Og Skumpel-Skud, hvad Andet!
Ei fares kan en bedre Færd,
End hjem til Fædre-Landet!
Vort Pas Guds Søn os med sit Blod
Har løst i dyre Domme,
Og for hans Skyld en Fader god
I Gud har alle Fromme!
Vi ei vil slaae os selv ihjel,
For vi maae Ingen myrde;
Men Verden sige vi Farvel,
Og følges med vor Hyrde!
Med ham vi hos den gode Gud,
Endnu vel kun i Aanden,
Dog virkelig gaaer ind og ud;
Han føder os af Haanden!
Og om en saare liden Stund
Os Verden seer ei mere,
Med Foden fast paa Himlens Grund,
Vi da skal triumfere!