I Vuggens Engel kom til Jord
Store Jule-Aften,
Dunkle er den Frommes Spor,
Lønlig bær hun Kraften,
Naar hun synger for de Smaa,
Blidt de lukke Øine blaa,
Smile sødt i Drømme!
Gravens Engel brat nedfoer
Store Paaske-Morgen,
Klipper revne i hans Spor,
Slukt er Dødning-Sorgen;
Hvor han kaster ind sit Lyn,
Der faaer Sjælen Falke-Syn,
Hjertet Kæmpe-Styrke!
Herrens Aand modtog paa Jord
Pindse-Middagsstunden,
Over Tungen gaae Hans Spor
Dybt til Hjerte-Grunden;
Naadens Fylde er Hans Ret,
Evigt Liv Hans Aande-Dræt,
Himmerig Hans Glæde!