I Dag sukker Helved og klager:
O, gid han dog aldrig var fød,
Den Søn af Marie, min Plager!
O gid han dog aldrig var død!
Hvor er mine Kæmper saa bolde?
Hvor er mine Porte og Volde!
Hvor er nu min Styrke saa prud!
Han sprængde det Alt som en Gud!
Ære være Guddoms-Manden,
Korsfæstet og opstanden!
I Dag sukker Helved og klager:
O vee, at jeg tog ham i Favn!
O vee, hvor dog Skinnet bedrager,
Hans Taarer, hans Farve, hans Navn!
Han kaldte sig Menneske-Sønnen,
Jeg troed ham, høster nu Lønnen!
Som Fuglen til Buret han kom,
Nu fløi han og Reden er tom!
Ære være Guddoms-Manden,
Korsfæstet og opstanden!

I Dag sukker Helved og klager:
Jeg før var saa rund og saa feed,
Nu blev jeg en Beenrad fuldmager,
Hvorfor, den 'Lyslevende' veed,
Min Mad i utallige Dage
Jeg maatte nu give tilbage!
Her sidder jeg nøgen og krum,
O vee, hvor den Kæmpe var grum!
Ære være Guddoms-Manden,
Korsfæstet og opstanden!
I Dag sukker Helved og klager:
Ak, Adam og hele hans Kiøn
Nu trodsig i Skare uddrager,
Gienløst af den skjulte Guds Søn!
Jeg sanked dem smaalig med Gammen,
Nu røved han dem Allesammen,
Nu, paa den Korsfæstedes Ord,
Fra Helved til Himmels de foer!
Ære være Guddoms-Manden,
Korsfæstet og opstanden!
I Dag sukker Helved og klager:
O Død, du min eenbaarne Søn!
Hvad nytter det, du dig umager!
Kun Spot er dit Arbeides Løn!
De lee, naar du Haanden udstrækker,
De veed, han dem alle opvækker!
O vee mig! paa Krogen jeg beed!
o vee mig, at han kom herned!
Ære være Guddoms-Manden,
Korsfæstet og opstanden!