Hvor er dog Paaske sød og blid
For dem der kiende Naadens Tid
Og elske Korsets Minde!
I Jesu aabne Grav vi see,
At alle Engle til os lee
Og Seiers-Krandse binde,
Den Dag vor Sag
Og Elende fik god Ende;
Op af Døde
Jesus stod i Morgen-Røde!
For vore Synder var Han død,
For vor Retfærdighed Han brød
De stærke Dødens Porte,
At han opstod, det viser grandt,
At selv i Helved overvandt
Den hvide Helt de Sorte!
Den Helt har fældt
Fiender vore, stolte, store,
Op af Døde
Jesus stod i Morgen-Røde!
Han er opstanden, det er stort,
Thi dermed Han har Ende gjort
Paa Dødens Keiser-Rige!
Han er opstanden, det er godt,
Vor Frelser-Mand er Livets Drot,
Hvo vil os nu bekrige!
I Kveld: Farvel,
Død! vi sige, Grav! tillige,
Op af Døde
Jesus stod i Morgen-Røde!
Han er opstanden, det er Nok,
Vor Vei gaaer over Steen og Stok
Til Paradisets Have,
Vi hjemme har i Livets Land,
Og Han har viist, Han vil og kan
Opreise Kiød af Grave!
Spot, Spee, Værk, Vee,
Dødens Fagter, vi foragter,
Op af Døde
Jesus stod i Morgen-Røde!