Om en Hedning vil vi sjunge,
Afgudsdyrker var han ei,
Vandt og Priis af bedre Tunge
Af den Mund, som feiler ei.
Perlen er god hvor den findes.
Hedningen, som Jøder mange,
Kom at bede for en Syg,
Var ei angest eller bange,
Men vemodig, mild og myg.
Kort og fyndig var hans Tale,
Som det hørde til hans Stand,
Rask at lyde og befale,
Thi han var en Høvedsmand.
See, jeg har en Tjener, Herre!
Brat han sagde, tro som Guld,
Men værkbruden nu, desværre,
Ligger han saa pinefuld.
Nu velan! ham svared fage
Mester-Lægen som et Lam,
Saa vil jeg mig strax umage
Ind til Dit og hjelpe ham.
Herre! sagde Høvedsmanden:
Mig den Ære var for stor,
Bønnen min det er en anden,
Siig mig blot et Trøstens Ord!
Mig adlyde raske Svende,
Skiøndt jeg selv er Undersaat,
Med et Ord jeg dem kan vende,
Du er alle Drotters Drot!
Med Beundring til sit Følge
Sagde da Immanuel:
Saadan Tro, jeg vil ei dølge,
Fandtes ei hos Israel;
Men fra fjerne Hedning-Marker
Med den Tro paa Livets Ord
Mange skal hos Patriarker
Sidde ved Guds Naadebord.
Han til Hedningen sig vendte,
Sjæleglad, en Lyst at see,
Frelseren det Ord udsendte:
Som du troed, saa det skee!
Tjeneren fra samme Time
Var som nyfødt, frisk og sund,
Derfor Kirke-Klokker kime
End i mangen Hedning-Lund.
Under Himlen gaaer Guds-Ordet,
Tages ømt af Tro i Favn,
Samler Giæster ved Guds-Bordet
I Vorherres Jesu Navn!
Perlen er god hvor den findes.