Nu falmer Skoven trindt om Land,
Og Fuglestemmen daler;
Nu Storken flyver over Strand,
Ham følge muntre Svaler.

Hvor Marken Bølged' nys som Guld
Med Ax og Vipper bolde,
Der seer man nu kun sorten Muld
Og Stubbene de golde.

Men i vor Lade, paa vor Lo,
Der har vi nu Guds Gaver;
Der Virksomhed og Velstand groe
I tøndemaal af Traver.

Og han, som voxe lod paa Jord
Med Skoven Ax og Vipper,
Han bliver hos os med sit Ord,
Det Ord, som aldrig glipper.

Ham takke Alle vi med Sang
For Alt, hvad han har givet:
For hvad han voxe lod i Vang,
For Ordet og for Livet.

Da over os det hele Aar
Sin Fred han lyser gjerne;
Og efter Vinter kommer Vaar
Med Sommer, Korn og Kjerne.

Og naar engang, paa Herrens Bud,
Vort Timeglas udrinder,
En evig Sommer hos vor Gud
I Paradiis vi finder!

Da høste vi, som Fugle nu,
Der ikke saae og pløie;
Da komme aldrig meer ihu
Vi Jordens Strid og Møie.

For Høsten her og Høsten hist
Vor Gud skee Lov og Ære,
Som ved Vorherre Jesum Christ
Vor Fader vilde være.

Hans Aand, som Alting kan og veed,
I disse korte Dage,
Med Tro og Haab og Kjærlighed
Til Himlen os ledsage!