Hørt det har jeg, Han opstod,
Graven ei min Frelser giemmer,
Tvivl ei, Sjæl, med sjunkne Mod!
Herren ei dit Haab beskiæmmer!
Med Hans Vidner vil jeg følge,
Dagens Lys kan ei sig dølge.
Herren lyser paa min Vei,
Ei forblindet Sjæl Ham kiender,
Vankelmodig vakler jeg,
Ordets store Lys Han tænder,
Han mig Skrifterne oplader,
Haabets Straale Sjælen bader.
Hvad jeg hører, veed jeg ei,
Sælsomt dog Sig Hjertet rører,
Underfuld paa Herrens Vei
Jeg Forjættelserne hører,
Mægtigt Hjertet i mig brænder,
Til jeg den Opstandne kiender.
Herre, lad i hellig Stund
Taagen falde fra mit Øie!
Aande-Synet mig forund,
Aande-Synet fra det Høie!
Staae for Sjælen aabenbaret,
Salig, hellig og forklaret!