Hjelp Gud, at jeg nu kunde,
Du ædle Skaber min,
Forkynde nogenlunde
Miskundelighed din!
Jeg gladelig begynde vil
Med Sang af Hjertens Grunde,
Din Aand vil hjelpe til!
Derved saa skal det blive,
Som Du lod fordum spaae,
Lod Esaias skrive,
At før skal plat forgaae
Din Himmel skiøn og saa vor Jord,
End Nogen skal giendrive
Det mindste Guddoms-Ord!
Din Søn kom hid til Verden,
Han var Guds-Ordet boldt,
Al Dyd var Levnets-Færden,
Men nedrig blev han solgt
Af Judas, som aad Brød med Ham,
Saa gik det her i Verden
Det lydesløse Lam!
Saasnart i Urtegaarden
Han havde gjort sin Bøn,
De satte Hellebaarden
For Brystet paa Guds Søn,
Gud hjelpe os, for Ret Han nød,
Uskyldig, mod al Orden,
De dømde Ham til Død!
Paa Korsets Træ ophængdes
Nu den høibaarne Drot,
Derefter Han forlængdes
At giøre Alting godt,
At tjene os en salig Løn,
Derfor af Tørst Han trængdes,
Han var vor Moders Søn!
Sit Hoved Han nedbøied
Og saa opgav sin Aand,
Han, som det saae med Øiet,
Gav os derpaa sin Haand.
Steendød Han blev i Graven lagt,
Men skiød dog Jorde-Tøiet,
Som før Han havde sagt.
Kun indtil Tredje-Dagen
Han laae i Jorde-Lin,
Da hist Man saae hans Lagen,
Her Svede-Dugen fiin,
Men Herren selv var ikke der,
Han opstod, det er Sagen,
Trods Vagtens Spyd og Sværd!
Nu lærde sine Svende
Vorherre Livets Ord,
Som skal til Verdens Ende
Gaae rundt paa denne Jord,
Enhver som tro'r og bliver døbt,
Naar han sig vil omvende,
Til Liv er dyrekiøbt!
Hvad Lukas end mon skrive
Om Christi Himmelfart,
Dog vil hos os han blive,
Med sin den bedste Part,
Det er alt med sit Guddoms-Ord,
Som Ingen kan giendrive
Og slaae ihjel paa Jord!
En Trøster Han os sendte,
Det er den Hellig-Aand,
Med Ham vi har ivente
Alt Godt fra Fader-Haand,
Naar ham vi trolig holde paa,
Hvad Frelseren fortjende,
Altsammen vi skal faae!