Himmerigs Port engang fløi op,
Det var i Tidernes Fylde,
Himmelens Due da foer ned,
Tidende bedst vi den skylde;
Den kom med Himlens Olje-Blad.
Stiftede dermed Fredens Stad,
Kurrer derom alle Dage!
Det sig begav ved Jordans Bredd,
Det voldte Jesus alene,
Menneske sandt og dog Guds Søn,
Han var med Gud paa det rene:
Til Ham da lød Hans Faders Røst:
Alt som en Søn ved Moders Bryst
Liflig er mig Du tilvisse!
Da blev det kiendt igien paa Jord,
Aanden og Vandet kan mødes,
Derved i Kraft af Livets Ord
Legem og Sjæl kan gienfødes;
Himmelens Port for os iløn
Flyver da op paa Herrens Bøn,
Abba! med Sønnen vi raabe.