Har Sorg og Frygt mit Lys udslukt
Og er for Glæde Døren lukt
I mørke Hjerte-Kammer,
O Frelser, til bekymret Sind,
Du gaaer ad lukte Dørre ind,
Du ender al min Jammer.
Du bringer Lys, du bringer Fred,
Du bringer Haab og Kiærlighed,
Du bringer Trøst i Nøden,
Korsnaglet Haand udrækker Du,
Jeg troer, og kommer dig ihu
I Livet og i Døden!
Opstandne, naar jeg Dig kun seer,
Ei sørger jeg og frygter meer,
Hvad end jeg her skal lide,
De største Sorger blev mig smaa,
Naar dine Naglegab jeg saae,
Og Vunden i din Side!
Men ak, er Lyset længe slukt,
Ak, er fra Dig jeg udelukt,
Og skuer ei dit Komme,
O, lær mig troe hvad ei jeg saae!
Ogsaa af Ingemans uforandret.
Dit Ord jeg trøstig lide paa,
Til Savnets Tid er omme!