Gud-Faders Søn gik hjem til Sit,
Os at berede Sted,
Thi hvor han boer, for evig frit
Hans Tjenere boe med!
For Troens Øine er vor Grav
En Smelte-Digel rar,
Hvor Skæl med Gruset falder af,
Saa Malmen vorder klar!
Jeg har de bedste Venner hist,
Jeg døer for dem at see,
Og de, mig elske her i Christ,
Det Samme giør og de!

4.
Frygt ei Basunens Tordenlyd,
Frygt ei for Domme-Dag!
Thi venter Herren du med Fryd,
Du vundet har din Sag!