Gamle Surdei! ud af Huset!
Bort alt Surt og Skarpt og Dødt!
Hvede-Meel af Enke-Kruset
Bage vi til Brødet sødt,
Paaske-Brød til Fryd i Livet,
Til den Vin, som os er givet,
Det er Salighedens Kalk!
Far nu vel, Ægyptens Gryder,
Pharaoners Trældoms-Aag!
Øver selv nu Slave-Dyder,
Efter eders Kaage-Bog:
Dyd i Dynd og Dyd paa Straa,
Dyd paa Tværs og Dyd paa Skraa,
Dyd i Pyramider!
Skyggeviis alt Moses-Haanden
Har betegnet Herrens Daad,
Virkelig os Christus-Aanden
Aabenbarer Himlens Raad,
Bryder vore Slave-Kiæder,
Skaber Sjæle-Friheds Glæder,
Lægger Jubel i vor Mund!
Frelse hver fra Aag og Plage,
Naade hver og Lægedom,
Som Guds Folk i gamle Dage
Studsed ved og kvæded om,
Nu i Aand og Sandhed møder
Hedninger saavelsom Jøder,
Hele Christi Menighed!
Isak laae paa Vedden bundet,
Livet hængde i et Haar,
Dog blev Offer-Lammet fundet,
Han gienløst til Fyrste-Kaar!
Saa Guds Lam, vor Trøst i Nøden,
Gik for os i Offer-Døden,
Har til Kronen os gienløst!
Joseph var en ussel Fange,
Blev dog Kongens Høire-Haand,
Tilgav Synd, holdt Liv i Mange,
Med sin Gunst og Viisdoms-Aand!
Saa udgaaer, med Viisdoms-Aanden,
Liv fra Guddoms-Høirehaanden,
Før i Dødens Fangenskab!
Jonas selv sig lod udkaste,
Leviathan slugde ham,
Maatte dog ham paa det Faste
Kaste op igien med Skam!
Jesus, hvad kun ham var givet,
Af sig selv tilsatte Livet,
Tog fra Døden det igien!
Samson i Philister-Fælde
Fængsels-Porten rykde op,
Bar den i sin Kæmpe-Vælde
Magelig til Bjerge-Top;
Men til Bjerget over Skyen
Porten svar fra Helved-Byen
Bar vor Frelser i Triumf!
Mageløst var Kæmpe-Slaget:
Livet seired under Muld!
Glædelig var Nederlaget,
Død kun styrtedes omkuld!
Sjunger, alle Paaske-Dage:
Natten randt med Graad og Klage,
Soel opstod med Fryde-Sang!