Forventningsfulde Sjæle,
Det er en afgjort Sag:
Som Tyve sig indstjæle,
Saa kommer Herrens Dag;
Med Lampen klar, i lette Blund,
Til Hane-Gal og Morgen-Stund,
De lure og de lytte!
Naar da Basunen lyder,
For Kongen, Han er nær,
Som Brude-Pigen fryder
Sig Sjæl til Høitids-Færd;
Lad bæve dem i Morgen-Gry
Som ei med Bruden sang i Sky:
Kom, Frelser, med det Første!
Hans Venner, længselsfulde!
Op til Ham i det Blaa!
Der er ei Morgen-Kulde,
Hvor Solene opstaae!
Der uden Taage, uden Slør,
I see Hans Ansigt som ei døer,
Hans Glands, som I skal dele!
I Døren see opspringe
Paa Evigheds Palads,
Slet Ingen var saa ringe,
Han finder jo sin Plads;
Med Fryde-Sang, i Sole-Dragt,
I skal, som Sandheds Mund har sagt,
Indgaae til Herrens Glæde!