Vorherre, han var et lille Barn,
Han leged med gyldne Ringe;
Herodes han var det største Skarn,
Han vilde Guds Søn ombringe,
Men vor Fader i det Høie, Han lever!
Herodes, han svor med Fynd og Klem:
Den Skifting jeg nok skal ramme,
Om ogsaa hvert Barn i Bethlehem
Forbløder sig med det samme.
Vorherre, han var en lille Dreng,
Hans Fader, Han var desstørre,
Guds Engel, han stod ved Josefs Seng,
Kom ind gjennem lukte Dørre.
Han sagde: vaagn op nu Josef brat,
Tag Barnet og tag Marie,
Og giv dig paa Vei endnu i Nat,
Det er ikke Tid at bie!
Herodes, han er en grum Tyran,
Han Sværd over Barnet Svinger,
Men skjule dig skal Ægypti Land,
Til atter jeg Bud dig bringer!
Uskyldige Børn i Bethlehem,
De maatte i Vuggen bløde,
Vorherre, han var dog ei blandt dem,
Han leged med Roser røde.
Al Helvedes Fryd er stakket Dands,
Des længer er Helvedes Pine,
Herodes, han gik fra Vid og Sands,
Han døde i Synder sine.
For Josef nu stod Guds Engel brat,
Til Orde han tog saa fage:
Herodes, det Skarn, er død i Nat,
Tag du nu kun frit tilbage!
Med Barnet og med din Venne-Viv
Til Israels Land du stunde!
De Bødler, som trued Barnets Liv,
De have nu Muld i Munde!
Vorherre, han er en Konge stor,
Og throner i Himmerige,
Dog mellem de christne Smaa paa Jord
Usynlig han er tillige,
Og kvaltes i Barnemund Guds Ord,
Da toges Guds Søn af Dage;
Men de som gaae i Herodes Spor,
Dem møder da og hans Plage.
Guds Engle endnu, saavelsom før,
Gjør Alt hvad han vil beslutte,
Og laase man kan slet ingen Dør,
Saa de jo derind kan smutte!
Guds Engle de stige op og ned,
Hvor Herren som helst er inde,
Hans Venner de bringe god Besked,
Og skyde dem Raad i Sinde!
Nu lystig og glad i Jesu Navn!
Vor Konge han er med Ære,
Og tjene maa Alt de Smaa til Gavn,
Hvis Broder han vilde være.
Thi vor Fader i det Høie :|: Han lever! :|: