Fader-Vor i Himmerig!
Bede vi saa mindelig,
Som din Aand os rører!
Fader-Vor i Himmel-Havn
I Vorherres Jesu Navn,
Vi det troe, Du hører!

Helligt være os dit Navn:
Sandheds Gud med Fader-Favn,
Som Dig Aanden kalder!
Lad os komme godt ihu,
At kun Sandhed elsker Du,
Hader Løgn og Skvalder!
Til os komme Rige dit,
Sødt og saligt, godt og frit,
Kiærlighedens Rige,
Her i Aanden, som det kan,
Hist i Livets Fædreland
Aabenlyst tillige!
Skee din Vilje paa dit Ord,
Som i Himmel, saa paa Jord!
Paa al Splid giør Ende!
Alle Mennesker med Fred
Lære da af Salighed
Sandhed din at kiende!
Til det skeer, vor Fader from!
Dan os i din Helligdom
Til vort Kors at bære,
Giøre Godt og lide Ondt,
Smile, naar din Kalk gaaer rundt,
Til vor Frelsers Ære!
Giv i Dag os dagligt Brød,
Med den Trøst, det ingen Nød
Have skal i Morgen!
Mæt vor Sjæl med Livets Brød!
Himmel-Vinen stærk og sød,
Slukke Hjerte- Sorgen!
Al vor Giæld du eftergav,
Kasted bag din Rygg i Hav
Dommen, som ugyldig,
Lagde dog det Vilkaar til:
Om vi eftergive vil
Hvad Man os er skyldig!
Ak! vort Hjerte er saa haardt,
Kiære Fader, tag det bort,
Skab i os dit Eget!
Det er eiegodt og blødt,
Det er reent og det er sødt,
Det har aldrig sveget!

I den Fristelse, Du veed,
Vi maae falde, os ei leed!
Ryk os før tilbage!
For den Store, fremfor Alt,
Som din Søn den Selv har kaldt,
Skaan os Smaa og Svage!
Fra det Onde du os fri,
Fra den Onde midt deri!
Stor engang er Nøden!
Hjelp os ind, hvor der er godt,
Hvor af Livets faste Slot
Udelukt er Døden!
Giør det Alt i Herrens Navn:
Veien til din Fader-Favn
Kun for Sønnen aaben!
Drag os med dit Lede-Baand!
Giør det ved den Hellig-Aand,
Du os gav i Daaben!
Begge To de sige frit:
Riget er for evig dit,
Med al Magt og Ære!
Dem er al vor Lærdom fra,
Derfor: Amen, Amen! ja,
Ja, det skal saa være!