Menigheden:
Du Tøile paa Folerne vilde!
Du Vinge for Fuglene stille!
Du Barnligheds trofaste Styre!
Du Konge-Lams kiærlige Hyrde!
Med alle de Unge og Gamle
Du Børnene fromme forsamle,
For Barnet, som Faderen kroner,
Vor Børne-Floks himmelske Drot,
Med hellige Tunger og Toner
At love og prise fuldgodt!

Børnene:
Helgen-Drot stor,
Faders almægtige Ord,
Viisdommens Rod,
Lidelsens Mod,
Frelsende Dyd,
Evigheds Fryd,
Læge for Dødningers Gru,
Jesus! er Du!
Du og Tømme er og Roer,
Sæden til den gode Jord,
Vinge for den lille Fugl
Hjordens Kraft og Lyst og Skjul,
Fisker midt i Fiende-Strand,
Fisker i det salte Vand!
Livets Sødme paa din Krog
Rene Fiske fanger dog,
Tunge-Fisk i Øre-Sund,
Salig hver, du tog i Mund!

Menigheden:
Du Fanger af Fiske med Sjæle!
Du Hyrde for Hjord, som har Mæle!
Du Konge for Børnene søde,
Som Løftet og Pagten ei brøde!
Du Hellige! tag dem ved Haanden!
Ledsag dem i Christ-Barnets Spor!
Vær hos dem, som Lyset i Aanden,
Du Faderens levende Ord!

Børnene:
Himmel-Vei sand!
Ordet, som rindende Vand!
Tid, som er aldrig fuldendt!
Lys, som er aldrig udbrændt!
Miskundheds Væld!
Frelser! hilsæl!
Liv uden Feil!
Dydernes Speil
I din Menighed prud,
Naar den lovsynger Gud!
Mælken fuldsød
Vi, som du bød,
Suged med Lyst
Af den Yndiges Bryst,
Som du, Viisdommens Hav!
Til vor Moder os gav!
Vi umyndige Smaa,
Der som Diende laae
Ved et Jomfru-Bryst,
Med en faderlig Røst,
Med et moderligt Kluk,
Med en aandelig Dugg,
Nu uden Svig
Lovsynge dig,
Jesus! vor Drot!
Tag Du for godt
Vor oprigtige Sang,
Som en Takoffer-Klang,
Som en Løn for det Ord,
Hvori Livs-Aande boer!
Eenstemmig lyd da, vor Sang,
Simpel med hjertelig Klang,
Høisang for Helten i Aand,
Med den barnlige Haand!

Synge-Chor med Herrens Fred:
Al den ganske Christenhed!
Viisdoms-Folk! med os bryd ud:
Ære være Fredens Gud!