Det er saa yndigt at følges ad,
For To, som gjerne vil sammen være,
Da er med Glæden man dobbelt glad,
Og halvt om Sorgen saa tung at bære;
Ja det er Gammen
At reise sammen
Naar Fjederhammen
Er Kjærlighed!
Det er saa hyggeligt allensteds,
Hvor Smaae og Store har Eet isinde,
Og det, som drager de store Læs,
I Hjertekamret er inderst inde;
Ja, det er Gammen
At holde sammen,
Naar Ja og Amen
Er Hjertets Sprog!
Det er saa herligt at stole paa,
Vi har en Herre, som Alting mægter,
Han os ei glemmer, naar vi er graae,
Hans Naade rækker til tusind Slægter;
Ja, det er Gammen,
At allesammen
Er Ja og Amen
Guds Naades Ord!
Det er vemodigt at skilles ad,
For dem, som gjerne vil sammen være,
Men Gud skee Lov! i Vorherres Stad
For evig samles de Hjertens-Kjære;
Ja, det er Gammen
At leve sammen,
Hvor Ja og Amen
Er Kjærlighed!
Hvert Ægtepar, som med Kjærlighed,
I Jesu Navn, holder Bryllups-Gilde,
Skjøndt Alt i Verden gaar op og ned,
Skal finde tidlig og finde silde:
Det er dog Gammen
At sidde sammen,
Hvor Arne-Flammen
Er Kjærlighed.