Der var en Kæmpe, stor og stærk,
Engang i gamle Dage,
I Krig han gjorde Under-Værk,
Bar dog Spedalskheds Plage,
Til i en sær lyksalig Stund
Han hørde Ord af Barne-Mund
Om Jøde-Folkets Læge.
Elisa hedd den Seer from,
Iført Elias-Aanden,
Deri var Kraft til Lægedom,
Med Munden og med Haanden,
Og Naman, Syrer-Kæmpen stolt,
Til Vogns for Seer-Porten holdt,
Med Bøn om Gunst og Naade.
Prophetens Ord til Kæmpen lød:
I Jordan du dig bade!
Da brat fornyer sig dit Kiød,
Saa reent som Rosen-Blade.
Jo vist! gienmæled Kæmpen graa,
Som om ei Floder himmelblaa,
Trods Jordan, vi har hjemme!
Med Hest og Vogn, i Hu fuldgram,
Nu hjemad drog den Kæmpe,
Han tygged Drøv paa Ord og Skam,
Lod Tid dog Vreden dæmpe,
Og da han gav godt Ord igien,
Det mærked brat hans Kiøre-Svend,
Han var fuldsnild i Tale!
God Herre stræng! er det ei saa,
(Tog Kiøre-Svend til Orde)
Om svare Ting dig lagdes paa,
Du Alt for Sundhed gjorde!
Hvi da ei hvad er barnelet?
O prøv i Jordans Flod den Tvæt,
Guds-Manden dig tilraadte!
Som sagt, saa gjort, den stolte Mand
Nu axled Barne-Skrudet,
Og baded sig i Jordans Vand,
Syvfold paa Seer-Budet,
Og brat han fik, som Ordet lød,
For sin Spedalskhed Barne-Kiød,
Saa reent som Rosen-Blade!
Spedalskhed er for Sjælen Synd,
Hos Kæmper og hos Dværge,
Og læges kun den kan med Fynd
Af ham fra Zions Bjerge,
Han siger til os: tag min Daab
For Jordans Flod, da Barne-Haab
Du faaer om Himmerige!
Da tænker mangen Daare stolt:
Hvad nytter Vie-Vandet!
Ja, vender bort sig stødt og koldt,
Og siger: intet Andet?
Kan Vandet i min egen Brønd
Ei fuldt saa godt aftvætte Synd,
Som det i Døbe-Funten!
Thi lyder det i Folke-Ring,
Som Svenden tog til Orde:
Om Herren kræved svare Ting,
Du Synder det vel gjorde;
Hvi da ei hvad er barnelet?
O prøv dog Daabens Sjæle-Tvæt,
Paa Ordet, som det lyder!
Ved Funten mangen Kæmpe god
Har axlet Barne-Skrudet,
Og badet, som i Jordans Flod,
Sig der paa Herre-Budet,
Og glad fornummet, Ordets Bad
Giør Sjælen reen som Rosens-Blad,
Og skiænker Himmerige!
Lad derfor Naman for os staae,
Naar Stolthed os vil friste!
Lad ydmyg os til Jordan gaae
Med Ham, som Alting vidste!
Lad daglig os, paa Barne-Fod,
Neddukke dybt i Daabens Flod,
I Guddoms-Trillingnavnet!