Mellem Brødre kaldt den Lille,
Og derhjemme yngst af Aar,
Vandrede i Vang jeg stille,
Vogtede min Faders Faar!

Pønsende jeg gik og snitted',
Fingernem, med Lyst til Sang,
Paa en Strænge-Leg jeg hitted':
Harpe sær med Orgel-Klang!

Til min Herre i det Høie
Hvem mon haver det fortalt?
Skjult er Intet for Hans Øie,
Men Hans Øre mærker Alt!

Engelen, som Han udsendte,
Tog mig fra min Faders Faar,
Salved' mig til Stort at vente:
Krone-Guld i Kongens Gaard!

Var de smukke, var de høie,
Brødrene til Pogen kræng,
Naade fandt dog for Guds Øie
Kun den lille Hyrde-Dreng!

Siden voved' jeg at møde
Jetten baade lang og bred,
Han ved sine Guder døde
Banded' mig i Helved' ned!

Sværdet af hans egen Skede
Trak jeg dog og fældte ham,
Livet mistede den Lede,
Israel afstrøg sin Skam!