Dag uden Mage!
Evigheds Morgen!
Bane for Sorgen!
Helvedes Plage!
Himmelens Ære!
Hilset du være!
Hilset med Fryd,
Sang-Klokkers Lyd,
Smeltende Hjerters Halleluja!

Natten er omme,
Mørket forsvinder,
Lyset oprinder,
Liflig opkomme
Straaler guldrøde,
Bjergene gløde,
Livet opstaaer,
Døden forgaaer,
Skyggerne flygte for Straale-Skud!
Nyt er paa Færde,
Fortiden viger,
Fremtiden stiger,
Lynende Sværde
Blegne ved Freden,
Ruste i Skeden,
Blomsterne bly
Stræbe i Sky,
Fuglene vinke ad Systre smaa!
Helvede bæver,
Gravene græde,
Dødninger kvæde,
Hoved sig hæver,
Haabet dets Lemmer
Aldrig beskæmmer,
Kraftig, urædd,
Hver følger med,
Christus, vort Hoved, os baner Vei!
Solkæmpe-Navnet
Samson har fundet,
Jesus har vundet
Straalende favnet!
'Fraadser gav Føde,
Bomstærk det Søde'
Fiendens Forliis,
Det er hans Priis,
Fuldkomment blev ved hans Helte-Død!
Elskelig kaldtes
David i Vrimlen,
Jesus i Himlen,
Folket ei taltes,
Bjørne og Løver
Lam han berøver,
Og da det gjaldt,
Goliath faldt,
Bethlehemiten har frelst sit Folk!
Canaans Druer
Speiderne priste,
Korset os viiste,
Godt de os huer,
Presset, os kvæger
Mosten i Bæger,
Sorgerne flye,
Vinen den ny
Ørken omskaber til Paradis!
Grav-Steen for Hule
Opsatte Haanden,
Gjorde Lys-Aanden
Om til en Sule,
Sig til et Sæde,
Derfra med Glæde
Raaber han lydt:
Helvede! pyt!
Hvor er nu Seiren, du praled af?
Fienden er fældet,
Seiren er vundet,
Freden er fundet,
Og for Giengiældet
Morderen frygter,
Morderen flygter,
Haabløs i Hu,
Mærket til Gru,
Tegnet som Kain til langsom Kval!

10.
Menneske-Gielden,
Naglet til Brettet,
Christus udsletted,
Men dog, trods Ælden,
Blomstrer den samme
Menneske-Stamme,
Top er og Rod
Frelseren god,
Gammelt og Nyt er i Christus Eet!
Haand sig oprører,
Maa det dog lære,
Hæder og Ære
Hoved tilhører!
Smukt alle Dele
Tjene det Hele!
Da, skiøndt vi faldt,
Alle har Alt,
Alle opreiste i Adam ny!