Christus, vor Gienløser blid,
Uden Synd begangen,
Dog for os ved Natte-Tid
Som en Tyv blev fangen,
Dømdes, uden Skyld og Sag,
Mellem Djævel-Unger,
Taalde Haan og Hug og Slag,
Spot af onde Tunger!
I den aarle Morgen-Stund
De Ham, uforskammet,
Førde til en hedensk Hund,
Taus Han gik som Lammet,
Vel uskyldig blev Han kaldt,
Han dog ei løslodes,
Sendtes, for at prøve Alt,
Ogsaa til Herodes!
Klokken ni, med Riis og Vaand,
Lod Han sig hudflette,
Og af raa Soldaters Haand
Krone tung paasætte;
Purpurklædt, til Spee og Spot,
Ryggesløse Svende
Hilsed Ham, som Jøde-Drot,
Med et Rør i Hænde!
Klokken tolv Han, bar og blot,
Blev til Korset naglet,
Der Han Galde drak og Spot,
Duggen rød nedhagled,
Hovedet var bidt af Skam,
Røver-Pak Ham haaned,
Soel dog, ved at see paa Ham,
Sortnede og daaned!
Klokken tre Han gav et Skrig,
Han sin Fader savned,
Fandt af Ham dog faderlig
Brat sin Sjæl omfavnet;
Afgrund skjalv og Klipper brast,
Sonen var fuldkommen,
Teppet revned i en Hast
Da for Helligdommen!
Lær os Frelser, Livets Væld,
Hvad din Død betyder,
Saa vi til dit Kors med Skiel
Nagle vore Lyder!
Lær i Aanden os at saae
Grædende herneden,
Saa du Lov-Sang høste maae,
Naar vi fare heden!