Vidunderligst af Alt paa Jord
Er Jesu Christi Rige,
Dets Herlighed er og saa stor,
At det har ingen Lige.
Usynligt vel som Sjæl og Sind,
Det nemt dog er at kiende,
Alt som en Stad paa Bjergetind,
Der sees til Verdens Ende.
Dets Gaade er et Guddoms-Ord,
Som skaber hvad det nævner,
Som fylder Dale trindt paa Jord
Og Klipperne udjævner.
Med det indvies Jesu Daab,
Velsignes Jesu Bæger,
Saa hist udspringer Livets Haab,
Og her det vederkvæger.
Med Ordet skabes gode Kaar
For Barnekæmper lave,
Saa de kan lee ad Banesaar
Og springe over Grave.
Med det der skabes Viin af Vand,
Og Paradis af Ørke,
Med det der skabes Lys om Land,
Mens Verden gaaer i Mørke.
Med Sølv og Guld sin Kæmpe-Trop
Ei Sions-Kongen fæster,
Men siger blot: Guds Fred! stat op
Og sid blandt Kongens Giæster!
Lad hvisle kun i Ormegaard,
At Riget er lagt øde,
Gud kroner ligefuldt dets Aar
Med Frugtbarhed og Grøde.
Dets Glands opstaaer som Ax i Vang,
Som Mai i Bøge-Skove,
Ja, prægtig under Fugle-Sang
Som Gylden-Soel af Vove.
Det er den store Konges Glands,
Som kun paa Korset døde,
For at med Livets Rosen-Krands
Jord-Klimpen ham kan møde.
Ja, naar han kommer i det Blaa,
Er Christnes Kamp tilende,
Hvad Troende i Speilet saae,
Skal Salige erkiende.
Da Riget er med Sole-Kaar
Tilsyne og tilstæde,
I Evighedens Gylden-Aar,
Med Ret og Fred og Glæde!