Bort, Verden, af mit Sind og Øie!
Din Herlighed ei staaer mig an,
Og mig ei mere kan fornøie,
End Lege-Tøi en sindig Mand!
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
Han er min Rigdom og min Ære,
Min Videnskab og Hjertens Lyst,
Med Ham jeg veltilfreds mon være
Og trænger ei til Verdens Trøst.
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
Naar Munden Smag og Smilet mister,
Og mumler kun om mørken Grav,
Naar Læben blaaner, Øiet brister,
Hvor bliver Verdens Lyst da af?
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
I Svaghed føler jeg Hans Styrke,
Han giør al Jordens Møie sød!
Han er mit Lys i Nattens Mørke,
Han sviger ei i Liv og Død!
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
Saavidt som Kreaturer vrimle,
Hans Herredom og Septer naaer,
For Ham sig bøie alle Himle
Og evig fast Hans Throne staaer.
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
Hans Borg kan ingen Magt nedbryde,
Den staaer paa Sandheds Klippe-Grund,
Tør Nogen Trods den Stærke byde,
Ham fælder Sværdet af hans Mund!
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
Hans Herlighed er uden Lige,
Han har Alt hvad Han ønske vil,
Og al Hans Rigdom, sært at sige,
Den hører og Hans Venner til.
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.
Lad mig kun her foragtet være,
Som Han i sin Fornedrings-Stand!
I Himlen kommer jeg til Ære
Og Høihed med min Frelser-Mand!
Hver elske hvad hans Hu staaer til!
Jeg kun min Jesus elske vil.