Børne-Lærdoms Parter fem!
Aandens Sandser see i dem!
Kom dem ikke blot ihu,
Som vel og de huskes nu,
Men indprænt dem i dit Bryst!
Stav dem der med Hjertens Lyst!
Læg dem sammen i Guds Røst!
Ørkens Røst med Torden-Brag
Ruller frem til Domme-Dag,
Den forskrækker Christne ei,
Men bereder Herrens Vei,
Giennemborer Øret godt,
Giennemryster Fiendens Slot,
Giennemlyner Stort og Smaat!
Kun hvad du i Grunden veed,
Ængster hver Samvittighed,
Og hvad vi forsage maae,
Naar med Gud i Pagt vi gaae,
I Jehovas Konge-Bud,
Under Skyens Ære-Skud,
Raabes for hans Throne ud!
Troen er den anden Part,
Er af Kiærlighedens Art,
Efter Kamp paa Liv og Død
Længsel efter Hvile sød,
Og, i Strid med Overmagt,
Lyst til brat at see fuldbragt
Med den Stærkeste sin Pagt!
Derfor Tro er Hjertets Sag,
Lysten blev dog alt for svag,
Om ei Gud med Fader-Magt
Drog os til den dyre Pagt,
Vidned for vor Sjæl i Løn:
Jesus Christus er min Søn,
Og min Aand er Troens Løn!
Prut ei med den Guders Gud
Om Hans Tro og om Hans Bud!
Han har sin bestemte Priis,
Slaaer ei af paa Kræmmer-Viis!
Pagten vinder du kun ved,
Til at skiænke Liv og Fred
Søger Gud kun Leilighed!
Daaben er den næste Part,
Der det bliver aabenbart,
Sprængt er Lovens Torden-Sky,
Livets Soel brudt frem paany,
Fødselen af Vand og Aand,
Pagtens Seigl med Mund og Haand,
Løser Synds og Dødens Baand!
Fadder-Gaven i vor Daab,
Aflad sand og saligt Haab,
Bringer, fra Gud-Faders Favn
Aanden Hans i Sønnens Navn
Røsten under Kirke-Tag:
Søn og Daatter, født i Dag!
Jeg i dig har Velbehag!

Ja, til Himlens Børne-Kaar,
Og til evigt Gylden-Aar,
Paa den gamle Christen Tro,
Med de Tre i Eet at Boe,
Døbes, fødes vi, paa Trods
Mod Guds Fiende og vor Klods,
Synge trøstig: Gud med os!
Fjerde Part af Lærdom skiøn
Er Vorherres Jesu Bøn,
Giort af Ham, som kunde spaae,
Til ufødte Syskend smaa,
Kort og kiøn og sød og rar,
Himmeldyb og dog saa klar,
Som knap Engle Røsten har!
Barne-Troen før sin Daab
Stammer vel paa Abba-Raab,
Finder, uden Barne-Kaar,
Dog for dristigt Fader-Vor,
Fattes og den Tillid stor,
Som er Sjælen i det Ord:
Kom med Himmerig til Jord!
Først naar Fader-Aanden god
Sætter os paa Barne-Fod,
Med Gud-Fader, i hvis Favn,
Fødtes Faderligheds Navn,
Hjertet kan med Stemme fiin
Efternynne Herre sin:
Skee din Vilje, ikke min!
Født af Troen i vor Daab,
Herlighedens store Haab
Voxer, under Herrens Bøn,
Op i Aanden til Guds Søn,
Og naar Sønnen bliver stor,
Alt som Prindserne paa Jord,
Spiser han ved Kongens Bord!
Bordet er den femte Part,
Kalk og Krone mødes snart,
Har du først ædt Livets Brød,
Dig ihjel slaaer ingen Død,
Har i Livets Kalk du smagt
Kiærlighedens Guddoms-Magt,
Da Farvel, al Verdens Pragt
Saa er baade her og hist,
Kiærligheden først og sidst,
Kiærligheden, Fader kaldt,
I Guds Rige Eet og Alt,
Kiærlighed til Liv og Fred,
Som i Sandhed bliver ved,
Kiærlighed til Kiærlighed!
Hvilken Kiæde, lille Flok!
Kort og godt og evig Nok:
Herrens Ord og Herrens Fred,
Tro og Haab og Kiærlighed,
Seier over Synd og Død,
Livets Krone, Hvile sød
Med Guds Søn i Faders Skiød!
Med den Lærdom, Himlens Smaa!
Smukt I nu til Kirke gaae!
Der det Hele, Part for Part,
Klares op i Hjertet snart,
Saa, fra Støvets Aande-Bad,
Under Sang med Hjerte glad,
Vi tilbords kan følges ad!