Til disse Sørge-Spill vor Nattergal var Kilde;
Hvorover den blant Dyr og Fugle hørte ilde.
Slig daglig Haanhed den saa sterk til Hierte gik,
At Livet endtes; men hun anden Skabning fik,
Thi af en liden Fugl en selsom Væxt udspired,
Hvis Afkom Skue-Spill med Dands og Sang har ziret,
Et Qvinde-Billed, som ey Frue, Jomfru er,
Men udi Qvinde-Slægt en Classe giør i sær.
Dets Planter fører Navn udaf Operatricer,
Og samme Dyder som Stam-Moderen udviser,
Ja udi mange Ting den gandske overgaaer.
Paa visse Tider kun en Nattergal om Aar
Sig udi Venus-Spill og i Musiken øver;
Men disse derimod paa begge Ting gir Prøver
Fra Vaar til andet Vaar, fra Høst til anden Høst,
Og all slags Elskere er hele Aar til Trøst.