Den kiekke Slanges Fald Apollinem bevæger,
Han spidse Morder-Piil paa krumme Bue legger,
Hvor udaf Hierax strax føled Hierte-Stød,
Og med den hvasse Piil faldt ned paa Jorden død.
Men Pan af Medynk ham i anden Form omstøber,
Saa af en Høg en Mand i Daphne Skov omløber.
Den blodig Piil, som dybt i duned Bryst end stod,
Til en Hirtsfænger blev; den Linie udaf Blod,
Som udaf Saaret flød, til rødt Geheng brodered,
Med smaa Sølv-Plader paa. Af Hoved-Duun formeret
En Hue blev, som han gav Navn udaf Cachet.
Han dog sin forrig Siel beholdt; thi all hans Æt
I Skove, Lunde fast den meste Tid omsvæve,
Paa Høge-Viis og Art i andre Ting og leve:
Thi, som en Høg er Skræk for mindre vinged Dyr,
Saa Bønder, Hyrder fast som Pest en Skov-Fogd skyr.