Ludvig Holberg


Den 4. Fabel. [Det store Ictys Fald i Floden hastig rygted,]

Det store Ictys Fald i Floden hastig rygted,
Hver Fisk til Side løb, hvert Rør i Vandet frygted.
Det ædle Slange-Lig paa klare Bølge flød,
Til en af Najades det til Aabredden skød.
Der hans Fru Moder stod samt kiere spragled Søster;
Hver selv behøved Trøst, og dog hinanden trøster.
De letted ham med Graad paa hvide Aabred op,
Og jorded hæderlig den halv-opædte Krop,
Bad Vinden dybe Suk til Læge-Guden føre,
At Hieracis Straf de maatte hastig høre.
Til en Erindring om det store Fald og Mord
En ziirlig Grav-Skrift blev sat op med disse Ord:
Her under skiuled er den store Pythons Pode.
Et ædelt Hierte hold en Daarlighed til gode.
Tænk, Vandrings-Mand, naar du af Ophis Gierning leer,
Du i hans Daarskab dog et ædelt Hierte seer.
Man end arbeydede paa Ophis Grav at zire,
Da man et Mennesk saae af Mulden at fremspire,
Hvis høyre Haand med Fork og Spade væbned var,
En skimled Jorde-Bog det udi venstre bar.
En stor og tal-rig Æt af denne Stamme flyder,
I hvilken man end seer at skinne Ophis Dyder;
Sær udi denne Post den Pythons Søn er lig,
At den af gamle Byrd og Ahner glæder sig.
Den af Stam-Fadren og har arvet disse Noder,
At den i Jordens Muld og Agre stedse roder.
Saa udaf Pythons Sæd udsprungen er en Stand,
Som zirer Jorden mest, og Kierne er i Land.
103 Total read