Nu knoppes atter Træet hist i Haven
Og Morgnen skingrer høit af Fugleqvidder,
Mens Du min Elskte taus bag Ruden sidder
Med Tanken stundom bøjet imod — Graven

Din fine Kind lidt blegere er vorden -
Du sukker med et ahnelsesfuldt Hjerte,
Veed ej, hvor Du er smuk selv i Din Smerte
Mens tankefuldt Dit Øje seer mod Jorden. -

Lad Vaarens Grønt Dig bringe Haab Du Søde!
Snart vil en anden Aarstid bringe Trøsten: -
Saa sandt som Vaaren Moder er til Høsten
Saa sandt skal Frugten smile Dig imøde!