Jeg spejded i den grønne Lund:
Han kom saa kjæk og glad -
Hans Stemme klang, hans friske Mund
Slog Smeld i Lindetræets Blad: -
Jeg gik bag Bøgens Hang i Skjul,
Did styred han sit Skridt
Og skjar et Navn i Træets Bul,
Et Navn — og det var mit!

Farvel mit Elskovs Morgengry!
Saa salig, ak, saa kort!
Med Torden steg den mørke Sky
Og kaldte Danmarks Sønner bort; -
Han gav sit unge Bryst til Skjold,
Da Lynet flammed nær;
Han stod paa Thyras gamle Vold -
Jeg saae ham aldrig meer!

Nu drages lønligt al min Sjæl
Til Lundens dunkle Sal -
Der hører jeg i stille Qveld
De søde Minders Nattergal:
Jeg drømmer om hans aabne Favn
Og om hans Øjne blaae, -
Jeg stirred paa mit eget Navn,
Men — hans jeg tænker paa!