Nu bort med alskens Politik,
og lad os passe vores Drik!
Vi ærgre dog ei Tydsken bort,
om vi os ærgre fort.
Ei heller reiste jeg og du
al Verden rundt med Kozebu;
den Reise er os lidt vel lang,
og her er Viin og Sang.

Saa mangen Keiser der sov hen,
de vælge aldrig mig igjen;
saa kommer det mig ud paa eet.
Hvo ellers bliver det.
Om Tyrken saa fik Last og Skam,
saa var det jo tilpas til ham,
der spærrer sine Koner ind,
og drikker ingen Viin.

Om der er Oprør eller Krig,
kort! hvad der er i Frankerig,
det tager jeg mig lidet nær,
naar vi forliges her.
Dog gid den Krig kun ikke naae
til Medoc, Pontac og Bordeaux,
til Epernay, Chalons og Rhin,
hvorfra vi faae vor Viin.

Hvad Ende det med Polen faaer,
mig meget lidt til Hjerte gaaer;
at ingen Polak taales her,
det al min Omsorg er.
Vær tro i Ord, og tro i Drik!
Var vore Fædres Politik.
Nu vise hver ved dette Bord,
han gaaer i deres Spor!