Hver, som hylder muntre Glæder,
holde deres Fest i Dag!
I vor Viin boer Held og Hæder,
Viisdom, Mod og Vid og Smag.
Helt der maae Manddom hente,
Skjaldens Aand boer i hans Glas;
gamle Odin selv erkjendte,
Valhal uden Viin var Fjas.

Dog som Vand mod Bacchi Gave,
Vinen er mod Kjerlighed;
Skjønheds Læber Nectar have,
som vi meer beruses ved.
Elskov Glædens Moder være,
Glædens muntre Børn er' vi;
naar vi Bacchi Krandse bære,
Myrther flette vi deri!

Snart maaskee vor Stjerne iler
ned ad Vesterhimmelen;
snart sit Afskedssmiil den smiler,
snart for evig slukkes den!
Troe derfor ei Haabets Morgen!
Nyd den dag, der til dig leer!
Ingen, Ingen er dig Borgen,
slig en Dag dig bydes meer.

Hisset ingen Druer bløde,
synges ei i Vennelag:
hisset idel Skygger møde
vore ømme Favnetag;
Brødre! lad os da paaskjønne,
at endnu vi ere her!
Leve alle vore Skjønne!
Leve Hver, som har dem kjer!