„Hver paa Jorden har sin Skik,"
Gamle Vessel siger;
jeg et par af Skjebnen fik:
elskte Viin og Piger !
I, som kjende Glædens Værd,
siger selv, om ikke
mine to de bedste er
mellem alle Skikke ?

Glut ! du faaer en anden Gang
Viser dig til Ære,
Fader Evan denne Gang
helliget skal være.
Aldrig synger jeg med Held,
naar han mig ei lærer,
naar i Hjernens Citadel
han ei kommanderer.

Derfor, som jeg drikker til,
jeg bestandig synger;
naar jeg ædru digte vil,
mat sig Strophen slynger;
men til Geistens Medicin
flux Man seer mig gribe,
og saasnart jeg faaer lidt Viin,
kappes jeg med Wibe.

Seer jeg Manden med sin Lee
ned til mig at komme,
seer jeg først til Flaskerne,
og er' de da tomme,
tømmer jeg det sidste Glas,
det mod Døren slænger:
Død ! din Skaal ! du kom tilpas,
hvad skal jeg her længer ?