Her, hvor vi forsamles til Glæde,
saa mangen en Broder og sad,
der savnes saa tit paa sit Sæde,
Held Hver, der iblandt os er glad!

Engang skal vi ogsaa bortvandre,
og Andre skal tage vort Sted,
en Skaal da for Eder, I Andre!
Saafremt I gaae smukt i vort Fjed!

Ved Sang og ved Spøg og ved Gammen
end lystelig Timerne gaae;
end sidde vi Venner tilsammen,
o gid det dog stedse blev saa!

Men siden det saa ei kan blive,
Hver ile at nyde sin Fryd!
Ak, snart kan os Skjebnen omdrive,
og Een maa til Nord, Een til Syd.

Men om vi end adskilte ere,
dog adskilles Hjerterne ei,
og Fryd det for Alle skal være,
naar Een møder Held paa sin Vei.

Og komme vi atter tilsammen,
begynde vi forfra igjen.
Hvor der da vil blive en Gammen!
Skaal hver uforanderlig Ven!