Det hændte sig engang,
at jeg var stygt i Trang
for Penge;
den Slemme mig indskjød
at ende al min Nød,
og mig at hænge.

Jeg i min Lomme greeb,
gav Pigen til et Reeb
to Styver;
Kirstine hedder hun,
og spørger hende kun,
Troer I, jeg lyver ?

Jeg om et Søm nu saae,
jeg kunde hænge paa;
hvad skede ?
Vist nok tommt unverhofft,
som Tydsken siger, oft;
tænk hvilken Glæde !

Med eet jeg bliver vaer
en Skat jeg endnu har
tilbage:
en Flaske Rhinskvin stod
bag mit Chatol, saa god,
som En vil smage.

Jeg saae den, og jeg svoer:
„dig ingen Kreditor
skal drikke !
Alt andet, smaat og stort,
kan kun de tage bort,
min Rhinskvin ikke !"

Jeg drak et Glas deraf,
og dette Lyst mig gav
til mere.
Jeg drak min Chloris Skaal !
og alle Venners Skaal !
End ydermere !

Jeg drak (hvor god jeg var !)
Hvers Skaal, som hos mig har
til gode.
Kort sagt ! da Pigen kom,
var Rhinskvinsflasken tom,
jeg vel til mode.

Hver speile sig i mig,
og Ingen hænge sig !
Jeg lover,
saasnart du ta'er en Taar,
den Hængegrille gaaer
paa Timen over.