Der var en Lov i Grækenland,
der gjør sin Autor største Ære,
Og det er ilde, Tidens Tand
hans Navn har vovet at fortære:
„Hvo kommer til Symposia
skal drikke eller gaae derfra !"

Men naar man grant beseer den Sag,
saa vidner dog den Lov tillige,
at mangen Én i deres Lag
har havt for Skik sin Pligt at svige;
thi hvortil var et saadant Bud,
naar Hver sit Glas stak villig ud ?

Vi kjende ingen saadan Lov,
og til vor Skam er det just ikke;
thi vi den have ei behov,
da vi vort Glas unødte drikke:
Med al Respekt for Grækerne
er' vi dog visere end de.