At vi ere Børn tilsammen,
raaber mangen Viismand paa;
at han trænger selv til Ammen,
han dog nødig vil tilstaae.
Vi beskednere vil være,
vi vil give Sandhed Ære,
og vor Barndom selv tilstaae.

Voxne Børn, som Andre, have
deres Leeg at mores med.
Een har Glæde af at grave
sig blandt sine Grunker ned;
Guld er Velklang for hans Øre.
Jeg vil meget heller høre
fulde Glasses muntre Klang.

Een maa lege med de Store,
dersom han skal være Glad,
aldrig ham et Lag kan more,
hvor ei Exellencer sad;
bort, langt bort med alle Store,
hvor vi Smaafolk os skal more!
Lige Børn de lege bedst.

Andre vil igjen saa gjerne
gaae paa Hvermands høire Haand,
lege allerhelst med Stjerne,
Ordenstegn og Ridderbaand.
Stjernens Glands kun dem fornøie,
men min Skjønnes hulde Øie
har langt anden Glands for mig.

Bacchus og Cupido ere
begge Børn, som Hvermand veed;
de vort Legeselskab være!
Venskab til os smiler ned.
Naar vor Leeg os bringe Glæde,
vi jo gjerne Børn kan hedde.
Skaal for Hver, der leger med!