Vred blev Vingthor, da han vaagned
og Hamren sin savne monne;
Skjægget rysted, Lokkerne skjalv,
Jord-Sønnen rundt om sig raved.
Og allerførst det Ord han kvad:
'Hør nu, Loke! hvad her jeg mæler!
— Ingen det veed paa viden Jord
og i høien Himmel: — Hamren er stjaalen!'
Gik de til fagre Freyas Bolig,
og allerførst det Ord han kvad:
'Laan mig Freya din Fjederham,
og jeg Hamren tilbage henter'.

Freya kvad:

'Gjerne jeg gav, var den af Guld,
og skjænked den, var den af Sølv.'
Fløi da Loke — Fjederham suste —
til han kom uden for Asers Gaarde
og kom inden for Jætters Hjem.
Thrym paa Høi sad, den Thurse-Drot,
redte Guldbaand til Rakker sine.
Thrym kvad:
Hvad er med Aser? hvad er med Alfer?
Hvi jog du ene til Jætters Hjem?

Loke kvad:
'Ondt er med Aser, Ondt er med Alfer!
Har Hlorides Hammer du dulgt?'

Trym kvad:
'Har Hlorides Hammer jeg dulgt
otte Raster under Jorden;
Ingen bringer den tilbage,
uden han Freya til Brud mig fører.'
Fløi da Loke — Fjederham suste, —
til han kom uden for Jætters Hjem,
og kom inden for Asers Gaarde.
Thor ham mødte midt i Gaarden,
og allerførst det Ord han kvad: —
Blev dit Ærind som dit Arbeid?
Mæl fra Luften lang Tidende!
Siddende tidt tie med Sagn,
og Liggende lave en Løgn.'
Loke kvad:
Blev mit Ærind som mit Arbeid!
Thrym har Hamren Thursedrotten;
Ingen bringer den tilbage,
uden han Freya til Brud ham fører.
Gik de fagre Freya at søge
og allerførst det Ord han kvad:
'Bind om, Freya, Brude-Linet!
vi skulle age til Jætte-Hjem.'

Vred blev Freya, saa hun fnyste,
Asers Sale samtlig' skjalv;
brast det store Brisinge-Men:
'Den mandgaleste maatte jeg være,
agede jeg til Jætte-Hjem.'
Da gik Aser alle til Thing,
og Asynjer alle til Stevne;
derom raadslog rige Guder,
hvorlunde hente Hlorides Hammer.
Kvad da Heimdal den herlige As,
— fremvis han var som Vaner flest —:
'Binde om Thor vi Brude-Linet,
bære han det store Brisinge-Men.
'Lade vi Nøgler klingre ved Lænd,
og Kvinde-Klæder om Knæ falde,
og paa Brystet brede Stene,
sirlig vi taarne hans Hoved-Sæt.'
Kvad da Thor den trodsige Gud:
'Kvinde-Karl mig Aser kaldte,
lod jeg mig binde i Brude-Lin.'
Kvad da Loke, Laufey-Sønnen:
'Ti du kun Thor! og tal ei saa:
Snart bo Jætter i Ase-Hjem,
om din Hammer ei du henter.'
Bandt om Thor de Brude-Linet
bar han det store Brisinge-Men.
Lad ham Nøgler klingre ved Lænd
og Kvinde-Klæder om Knæ falde,
og paa Brystet brede Stene,
sirlig de taarned hans Hoved-Sæt.
Kvad da Loke, Laufey-Sønnen,
'Monne jeg Thors Terne være,
jeg ager med til Jætte-Hjem.'
Bleve da hjem de Bukke førte,
skulde i Skagler de skyndsomt rende;
Bjergene brast, Jorden brændte,
jog da Hlorid' til Jætte-Hjem.
Det kvad da Thrym den Thurse-Drot:
'Stat op Jætter! Bænke I strø:
nu mig føres Freya til Brud,
Njords Datter fra Noatun.
Gange i Gaard guldhorned' Kjø'r
Sorte Tyre Thursen til Fryd;
jeg har meget Guld, jeg har meget Gods,
Freya ene fattedes end.'

Tidlig paa Kveld kom de Alle,
blev da for Jætter Øl frembaaret;
een Oxe Thor aad og otte Lax,
alt hvad for Kvinder op de kræsed,
tre Mjød-Tønder Sifs Mand tømte.
Det kvad da Thrym Thurse-Kongen:
'Hvor saaes Brude tage større Bid?
ei saae jeg Brude bravere bide,
eller nogen Mø drikke mer Mjød.'
Hos hin trædske Terne da sad,
Svar paa Thursens Tale hun fandt:
'Ei aad Freya otte Nætter,
saa heg Hjertet mod Jætte-Hjem.'
Lin han letted, lysted at kysse,
brat dog foer han Salslængden bort:
'Hvi er saa bistre Freyas Blikke?
Øiet tykkes Ild at tindre.'
Hos hin trædske Terne da sad,
Svar paa Thursens Tale hun fandt:
'Ei sov Freya otte Nætter,
saa heg Hjertet mod Jætte-Hjem.'
Ind kom den sølle Jætte-Søster,
om Brudegave hun bede turde: —
'Din Haands røde Ringe mig giv,
om vinde du vil min Villie god.'
Det kvad da Thrym, Thurse-Drotten:
'Bærer ind Hamren Bruden at vie!
Lægger Mjølner paa Møens Knæ,
vier os sammen med Vaars Hænder.'
Hlorides Hu i Brystet lo,
da den Hugprude Hamren kjendte;
dræbte han Thrym, Thurse-Drotten
hug saa jættens Æt tilhobe.
Slog den sølle jætte-Søster,
hende der bad om Brudegave;
Smæk hun fik for Skillinger
og Hammer-Hug for Ringe-Hob.

Saa kom Odins Søn atter til Hamren.