Stille, — lad mig kysse dig paa Øiet,
inden Laagets Vipper
Taareperlen slipper;
ingen Graad iaften, Skat,
og intet Suk inat!
Hold dit Hoved fromt tilbage bøiet, -
Søde! jeg vil kysse dig paa Øiet!

Hold din Nakke stille baglængs bøiet!
Laagets vaade Vipper
mod min Læbe klipper
som Vingen af en dugget Fugl,
der fanges i sit Skjul.
Flyv, flyv ud! nu har jeg kysset Øiet;
hver det ler! se, Sorgens Fugl er fløiet!