Ord eller Lyd — som Babels Virvelvinde
Forfølge, tumle, splitte ad til nu;
Ord, som i Brødres Læber daglig blandet
Forstaaes om alt — og af enhver om andet
Lyksalighed! — O lad min Sangerinde
Begribe dig! — O Lyd hvad siger du?

Thi liflig er du Lyd — som Harpens Toner
Som Vestenvindens Sang blant Roserne -
Hvor er du da? — O lad en Straale vise
Den Yndling, som du trættes ey at prise -
I Støv? — I Guld? — Ved Hytter eller Throne? -
Hvor skal jeg søge den Lyksalige? -

Hvor Trællen mæstes i gyldne Lænker
Hvor Eremiten maver, stolt og frie
Kun nyder sig? — Hos Helten? — Hos en Hyrde? -
Hos den som bærer? — Den, som er til Byrde? -
Hos den, som dybt, hos den som aldrig tænker? -
Hvor er du Drøm og hvad bestaaer du i? -

Men Pactuls guule Sand og Indi Steene
Og Daphnes Krands er ikke nok til dig
Lyksalighed — For Feige og for Sclaver
Flyer du — den stolte Flyer for dine Gaver
Hos Dyd — hos Viisdom findes du allene,
Den fromme kun kan være lykkelig -

Den da, som god og viis og stærk og roelig
Kun øser Glæden af sit reene Væld -
Den som har slutted Forbund med den Høye -
Hvis mindste Suk er stort i Almagts Øye -
Hos denne har Lyksalighed sin Boelig,
Ham overøser den med Lyst og Held

Kom frem du første Mand, af Godheds Händer! -
Lad Musen see dig i dit Paradiis! -
For dig udbreder Almagt; hvad den skabte -
Hvad Myriader har og hvad det tabte
Det eyer du — du føler Gud — og kjender
Og ligner ham — God er du stærk og viis -

Lyksalige! — Hvi smagter da dit Øye
Hvad leder Himlens Ven forgjæves om? -
Det af Al-Godhed fulde Hjerte Banker
Utroeligt — Suk adspreder Viisdoms Tanker -
Blev Støvets Sjæl ey mætted af den Høye? -
At Længsel ulmer i hans Helligdom? -

Hvor er Lyksalighed? — Men Glædens Fader
Har seet dit Suk, som Manden blusser ved
Han saae den Fryd, hvortil han kunne trænge
I Godheds Skjød — i Edens gyldne Enge
Han fandt ham god, som Himlens Myriader,
Men ey lyksalig i sin Enlighed -

Først I din Arm rødmende Mandinde
Først ved det svulmende — det kjælne Bryst -
Hvor i et Sprog som Godhed selv har blandet -
Et Suk betroer sin Vellyst til et andet
Smiil døer i Smiil og Verdener Forsvinder
Der boer Lyksalighed — der throner Lyst -

Ja jeg har fundet den — den boer allene,
I Christnes Bryst hos Viisdom og hos Dyd -
Men der, min Jersing, der hvor Luer brænde
Som Himlen selv, som Dyd og Elskov tænde -
Der finder du — der øyner min Camoene
Et Svælg og hvilket bundløst Svælg af Fryd -

Alt lyser Hymens Fakkel høyt til Glæde
Og Amor følger med sin gyldne Piil.
Alt møder Himlen dig — See den udbreder
Sin rige Gave Mallings Yndigheder -
Alt knytter den Lyksaligheders Kjæde
Som Godhed selv besegler med et Smiil. -

Alt svarer Glædens Chor — en sneehvid Skare
Af unge Dyder — Elskov rødmende
Og Ømhed smiilende med Mødres Mine -
Den stolte Troeskab — huuslighed, som triner
Forsigtig frem — Og Fromhed — alle svare
Og kalde Jersing den lyksaligste! -

Og svar og du! — som zittrer i min Læbe
Natur! — Men Lyst — Men Blodets søde Magt -
Har qualt min Stemme med Lyksaligheder
O Muse syng da du din troe Veyleder! -
Ven, Broder, Lærere! men Taarer stræbe,
At sige meer end al min Sang har sagt -

Og broderlige Taarer skal anraabe
Den Gud som gav dig din Lyksalighed, -
Om — — — og hvorom? — Hvad kan min Sang begjære
Til den Lyksalige? — Guld og Ære -
Ney Jersing — Thi det beste du kan haabe
Er, at den Lyst du har, maae vare ved