Valfader saae sin fromme Balder,
Og græd den første Gang ved Blod,
Ak! raabte han den ædle falder,
Til Valhall selv kun alt for god,
Hyl kun o Storm, og brøl kun Torden.
Naar faldt en Helt saa god som han?
Saa god som han, saa god som han?
Naar vil en Aser elske Norden
Saa høyt som han, saa høyt som han? -
Nei ingen vil, og ingen kan!

Nu tordner Nornen i det høye -
Stort er det Syn hun pæger paa!
Med eet opklares Odins Øye,
Thi Christian staar hvor Balder laa -
Klag ey for Balder Storm og Torden! -
Jeg seer en Helt, saa god som han!
Saa god som han, saa god som han!
Jeg spørger trygt: hvo elske Norden
Saa høyt som han, saa høyt som han? -
Thi Norden svarer — Christian!

Nu greb Valfader mild sit Bæger -
Dans Elsker glemte Balders Død,
Seer Aser, seer hvor Norden pæger
Den Dag, da Danmarks Ven blev fød!
Min Balder er ey tabt for Jorden;
Thi Christian er saa god som han -
Saa god som han, saa god som han?
Seer Christians Smiil — hvo elsker Norden
Saa høyt som han, saa høyt som han?
Velsigner alle Christian!