Recitativ.
Naturen smilte — See! — dens Haardhed smelter
O Soel, for dine Straalers Magt -
Men alle Skovens Sangersker, og alle
Som Godhed gav en Røst — en Lyd til Glæde,
Opløfte sig til Sang om Solens Seier
Og om Naturens underlige Skiønhed
Og alle Hyrderne, og Landets Døttre
Istemme Glædens Sang, med vilde Toner -

Arioso.
Yndige natur, vi glemme
Tone-Kunstens Lyst og Tvang,
Naar Hyrdindens glade Stemme
Blander sig med lerkens Sang -

Recitativ.
Og Harmonie! — og du! — og jeg forstummer! -
Thi ensom er jeg — de som elskte mig,
Og de, som hørte paa min Sang, forlod mig,
At glæde sig ved Solen og Naturen -

Aria.
Gylden er, o Kunst, din Lenke,
Men for tung for det vi tænke -
Men for svag til at indskrenke
Hiertets høie Følelser -
Gienlyd, af de Danskes Ære! -
Gienlyd af Velgierninger! -
Sang! — ukunstled skal du være,
Som det Bryst, hvis Tolk de er.