Johannes Ewald

1743-1781 / Denmark

Paa Kongens Fødsels-Dag

Velkomne Dag! — og stor blant Nordens Dage!
Og dobbelt stor, og altid meer velkommen
Jo tiere du kommer glad tilbage! -
O Dag, som stolt fortæller dine Brødre,
At det er dig, som skiøn med himlisk Pragt,
Og rig, og mægtig nok ved Godheds Magt
Kom at fornye Velsignelsernes Pagt
Med Norden . og at du har givet
Den Lyst og Haab — dens Store Christian Livet! -
Stor er din Roes, o Dag! — og høi og hellig,
Og mægtig er din Vellyst over Cimbrer,
Og drukne giør du dem til Sang og Spaadom!

Til Alfaders Throne trænge
Sikkre Suk fra Danskes Bryst:
Christian leve! — leve længe! -
Himlen, os, og Sig til Lyst!

Og har ei Straaler af din Pragt og Glæde,
Har Gienskin af din Roes ei naaet mit Bryst? -
Opfyldt det? — og opvarmet det til Sang? -
Og Ønsker? — mærk, du elskte Chor, og følg
Din Sangerindes Bøn! — og Juliane -
Og Friderik! — styrk den! — og hør den, Himmel!

Stor skal Nordens Christian være,
Stor i Viisdom, Magt og Ære,
Stor i Undersaatters Bryst!
Haand i Haand i Thronens Skygge,
Troe, lyksalige og trygge
Skal Hans Børn udbrede Lyst!
72 Total read