Et Passions Oratorium
Syngende Personer
Michael, Gabriel: To Engle som bevogte Christi Grav
Porcia, Pilati Hustrue
Cornelius, en Romersk Høveds-Mand
En Romersk Soldat
Chor af Hedninger
Michael
O Nat! — Nu seer jeg Dig! — nu seer jeg Intet!
Jeg seer ham ey! — Jeg føler kun den Høye! -
Men hellig Skræk omspænder mig — jeg bæver!
Hvad skiuler Du før aldrig seete Mørke,
Du sorte Skygge, mørk for Lysets Engel? -
Hvad har Du Tomhed, som Cherubens Øye
Maae ikke see? — Hvi skiuler Du den Gode? -
Saa var den første Nat, useet af Skabte! -
Et Intet fuldt af den, som ikke er og bliver! -
Saa var Du Tomhed, fuld af Skræk og Almagt,
Da Ordet taug endnu — Da Aanden hvilte!
Arioso
Naar skal hans Aand igjen udbrede
Sin Almagt over Vandene? -
Skal Ordet tie, til hans Vrede
Fortærer den Uskyldige? -
Gabriel
Tung er Din Skygge, Nat! — og skarp, og giftig -
Min Kraft forlader mig — min Stemme quæles -
Og Haanden zittrer i de slappe Strenge -
O Salige! fra Døden kjøbte Sjæle! -
Nu slumrer Eders Støv — I skjertse trygge
Med muntre Billeder — med Glædens Skygge! -
O, at I saae, hvad Eders Frelse koster!
O Støv, den Haand, hvori Din Jord er Intet,
Hvori Din Soele-Kreds med Nød opdages,
Hvori af Dig utalte Himle hvile;
Den Haand, o Støv, den drog sig selv tilbage
At frelse Dig — Men alle Himle bæve -
See! — zittrer ikke Soelenes Befæstning?
Hans Stærke skjelve! — Vogner frelste Sjæle,
At see hvor dyrt Al-Godhed kjøber Eder! -
O vogner, vogner og tilbeder! -
O hører mig! — Men tung er Nattens Skygge -
Min Kraft forlader mig — min Stemme qvæles -
Arioso
See Throner bæve! — Magter svimle! -
See Nat omspænder Glædens Himle! -
O Herre Herre! — Gud vor Gud! -
Skal al Din Skabning slettes ud? -
Michael
Naar skal hans Aand igjen udbrede
Sin Almagt over Vandene? -
Gabriel
Skal Ordet tie, til hans Vrede
Fortærer den Uskyldige? -
Michael
See! — Throner bæve! -
Gabriel
Magter svimle! -
Begge
See! — Nat omspænder Glædens Himle! -
Michael
O Herre, Herre! -
Gabriel
Gud, vor Gud! -
Begge
Skal al Din Skabning slettes ud? -
En Romersk Soldat
Ney Erebus, Din Nat er ey saa skræksom! -
Her svæve meer end Underjordske Guder! -
O Jordens Afskye! — blinde — grumme Folk! -
Det var en Gud — en mægtig Gud, du dræbte -
Maaskee Mercur — maaskee Latones Søn! -
Ak! — var det Dag! — o Zeus! — Gud, Hævnere! -
Og hvo Du er, uskyldig dræbte Fromme!
O bland ey os Uskyldige,
Med dette Folk i Dine Straffe-Domme! -
Men Lyd af Suk! — Og hvem er den som rasler
I Buskene? — Hvem er den Dødelige
Som vover sig saa nær til Dødens Skygger? -
Porcia
Aria
Brøl Olymp, med al Din Torden! -
Plutons Afgrund aabne sig! -
Straffens Ild fortære Jorden! -
Tænarus opsluge mig! -
Ak mit alt for fulde Hjerte
Har ey Rum til Guders Skræk! -
Jeg er følesløs af Smerte,
Og min Angst gjør mig kjek! -
Jeg seer endnu! — Cornelius, jeg seer ham,
Den Skiønneste, den — O hvor mild! — hvor venlig! -
Hvor fuld af Høyhed, ak! — Hvor fuld af Guddom! -
Hvor! — ak, Du saae ham — var det ey en Guddom,
Den Skiønneste, den Frommeste, den Beste -
Hebræeren, som - ak! -
Cornelius
O Zeus! Jeg saae ham -
Kan Guder døe, saa var han vist en Gud! -
Uskyldig var han — O, hvor god! — hvor kjerlig
Mod sine Fiender selv! — Hvor kjek! — Hvor herlig
I Dødens Kamp! — Og jeg — O Guders Fader! -
Jeg, som tilbeder dig — Jeg, som Du hader -
Jeg var et Redskab — jeg har bragt ham ud!
Porcia
Men han tilgav Dig dog?
Cornelius
O Gud! — Han bad! -
Tilgiv Dem det — saa raabte Han — min Fader! -
Mærk Porcia! — Han kaldte Zeus sin Fader -
Tilgiv! - De vide ikke, hvad De giøre! -
Og --
Porcia
Hvilken Mand! — O Romere, Du græder? -
Cornelius
Aria
I Skygger af Parthernes Piile,
Saae Ørnen mig fegte og smile -
Dog græd jeg ved Borgeres Liig -
Men Guder! — Den Taare, som flyder! -
Hvad er den? — Hvor quæler — Hvor fryder -
Hvor smerter — Hvor lindrer den mig!
Porcia
O Taarer, hvor Banghed og Længsel
Fremstrømmer og quæles i Trængsel! -
O Fromme korsfæstede siig:
Hvi græd jeg saa himlisk for Dig? -
Cornelius
I Skygger af Parthernes Piile,
Saae Ørnen mig fegte og smile -
Dog græd jeg ved Borgeres Liig -
Porcia
Men Guder! — Den Taare som flyder,
Hvad er den? -
Cornelius
Hvor quæler -
Porcia
Hvor fryder -
Cornelius
Hvor lindrer -
Porcia
Hvor smerter den mig! -
Begge
O Taarer, hvor Banghed og Længsel
Fremstrømmer og quæles i Trængsel! -
O Fromme korsfæstede siig:
Hvi græd vi saa himlisk for Dig? -
Cornelius
O Følelse! — saa skrækkeligt et Mørke
Var ikke før — men i min Sjæl oprinder
Et saligt Lys — og Skræk og Nat forsvinder -
Og — men jeg bæver dog — o Lys! — o Mørke! -
Siig ædle Porcia, hvad føler Du? -
Porcia
Jeg zittrer
Af Kjærlighed — Af Skræk — Af hellig Andagt -
Cornelius
O dydigste, o kjække Romerinde,
Som dristig snegst Dig fra Pilati Side,
Og kjæk betroede Dig til Dødens Skygger! -
Du bødst mig følge Dig — Dit Vink var helligt -
Det var velkomment — Det var Glædens Bud -
Men — ak! Tilgiv det Spørgsmaal, som jeg vover! -
Har mægtig Drift, hvad eller har en Gud
Talt høyt til Porcia? — At finde Dig
I slig en Nat ved de Omskaarnes Grav -
Er det, som Visdom selv bør undres over -
Porcia
Ja Høveds-Mand — en Gud — den som Du saae
Korsfæsted — Den som døde — Han har talt! -
Cornelius
Man taler om en Drøm -
Porcia
O meer end Drøm! -
Jeg saae ham den guddommelige Mand! -
O Zeus! — hvor høy — hvor salig var hans Mine! -
Cornelius
Arioso
Zeus! — stor og stræng i Dine Domme,
Men evig i Din Miskundhed! -
Hvor naadig vil Du forekomme,
Den Synd, som Du fortørnes ved? -
Du sukker Frommeste? -
Porcia
Ak at min Sjæl forsvandt
I Suk! — At mit forhadte Liv forflød
I Graad! — Jeg har ey frelst ham — Han er død! -
Pilatus! -- dog han havde sagt mig det -
O jeg Uværdige! — mit første Syn
Fordrev min Søvn! — men Gud! — jeg Stolte tvivlte! -
„See! —" sagde jeg — „hvad vil Pilatus dømme
Om jeg vil undervise ham med Drømme? —"
Saa slog jeg Tanken bort — saa sov jeg hen -
Og strax kom Drøm og Syn og Røst igien. -
„Ak! —" sagde han — og bleg var alt hans Mine -
„Jeg lider alt — uskyldig — Spot og Pine -
O Porcia! — Jeg døer for Dig og Dine! -
Du kanst ey frelse mig; thi Pontius
Har alt opladt sin Mund, og Dødens Ord
Er paa hans Læber" — Gud! — hvor græd jeg da! -
Cornelius
Hvem hører det, og smelter ey i Taarer? -
Porcia
„Men" — blev han himlisk ved — „o Porcia,
Min Død kan frelse dig — O glem den ey! -
O raab til Guders Gud, at han oplader
Dit Syn, at see hans Naades Dyb — og Du" -
Saa raabte han og saae til Himmelen,
Og himlisk, meer end himlisk blev han nu -
„Retfærdige! — jeg døer! — Ak er Din Vrede
Stilt ved min Død — saa lad Din Aand veylede
Og denne Siæl til mig — til Naadens Pagt -
Og til min Salighed! — Hør mig! — min Fader!" -
Jeg græd — men Gud! — han smiilte og forsvandt -
O Smerte! — Banghed! — Længsel som jeg fandt! -
Aria
O Smerte! — flyder Taarer! — flyder! -
Hør Himmel, hør mit høye Skrig! -
Kun at den Dag, som snart frembryder,
Kun at ey den maae høre dig!
Min Angst kan lindres ved at græde
Men Døden kun kan ende den -
O bring mig snart, o Død, min Glæde -
Min himliske — min dræbte Ven! -
Cornelius
O Porcia, jeg troer at see
Et større Mørke bag ved Skyggerne -
Er det hans Grav? — o kom da, kom at knæle! -
Porcia
O kom! — thi hører Du? — det rørte sig -
Hør! — skralder det ey hist, som Skjold mod Skjold? -
Og hør et Suk! — og hør den tunge Gang! -
O kom! — thi det er en af Vægterne -
Cornelius
Soldat!
En Romersk Soldat
Hvem er den dristige
Som vover sig saa nær til Dødens Skygger? -
Cornelius
Cornelius -
Porcia
og Porcia -
En Romersk Soldat
O flyer! -
En mægtig Gud er skiult i denne Grav,
Og over Graven svæve vrede Guder! -
Porcia
Nej skielve vil vi, knæle og tilbede. -
Cornelius
Ved Bøn undflyes kun Guders Vrede. -
Michael og Gabriel
Duetto
Begge
O Herre, Herre! — Gud vor Gud! -
Skal al Din Skabning slettes ud? -
En Romersk Soldat
O Zeus! — o frels os! — Hør, hans Torden taler! -
Michael
Almægtige Du døde,
Og Liv og Soel forsvandt! -
Cornelius
O Skræk! -
Gabriel
Jeg seer hans Morgen-Røde -
Triumpf! — Triumpf! — Han vandt! -
Porcia
O Haab!
Michael og Gabriel
Vi see hans Morgen-Røde -
Triumpf! — Triumpf! — Han vandt! -
Cornelius, Porcia og en Romersk Soldat
O Hellig! — Hellig! — Hellig! -
Michael og Gabriel
Er den Herre Zebaoth -
Cornelius
Skræk, som opliver! — og o Lyst, som dræber! -
O Salige, o før ufølte Vellyst! -
For mægtig er Du — alt for stor til Støvet! -
O Skræk! — thi Guder svarte paa vor Bøn -
Her er Din Helligdom, o Guders Gud! -
O det er Dig! — Den fromme dræbtes Fader! -
O hør og os! — O frels os fra det Onde! -
Michael og Gabriel
Thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! -
Cornelius, Porcia og en Romersk Soldat
I Guder! -
Porcia
Aanden zittrer i de fulde Læber!
Cornelius
Hvor mørkt! -
Porcia
Hvor helligt! - dræbte Gud, som lever! -
Gabriel
Gaaer, Venner, gaaer! — og Dag og Nat tilbeder
Den store Guders Gud, som frelser Eder! -
Som selv i Dag forsoner sig med Støvet! -
Gaaer! — ofrer ham et reent og ydmygt Hierte! -
Thi han foragter Røg af Hecatomber! -
Men venter roelige — med stille Andagt,
Til Herren sender sine Hellige! -
Dem troer — Gaaer Venner! — Gaaer Velsignede! -
Forløste! — knæler, knæler og tilbeder
Det store Svælg af Herrens Saligheder! -
Chor af Hedninger
Du, som Støv tør neppe nævne! -
Evig! — ubegribelig! -
Guders Gud! — O giv os Ævne! -
Lær os at tilbede dig! -
Men o Svælg af Saligheder,
Som Forsoneren udbreder
Over Mennesket! -
O Du evig evig Høye! -
Styrk vort Bryst, og styrk vort Øye,
Til at føle det! -