Med ømme Mødres stolte Glæde;
Kom hun den trygge Tid ihu,
Da hendes Kyllinger var spæde;
Og under Vingerne endnu. -
Men klog af andre Høners Smerte
Og frygtsom af Erfarenhed
Saae hun med et bekymret Hjerte
Det som de fleeste Glædes ved.

Nu løb de dristige allene;
Naar hun ey havde Tid at gaae;
Og hvor et Korn var at fortjene;
Der passede de flittig paa. -
Den Tid,