Korset, som den strænge Fader
Vred og tordnende forlader,
Væder Mirjam med sin Graad
Jorden spotter med hans Smerte -
Kun den ømme Moders Hierte
Sukker høyt mod Slangens Braad. -

Alt dit Haab — din Søn berøvet! -
O hvor saaret! — hvor bedrøvet
Er du Høitvelsignede! -
Frelsens Moder! — dig, du Fromme
Traf et Gienslag af de Domme,
Som nedslog den Herlige! -

O, hvem er for haard til Taarer -
Følesløs mod Slag, som saarer
Et saa ømt, saa kierligt Bryst? -
Skiul Forjettelsernes Glæde,
Taare! — Jeg, og jeg vil græde
Ved Maries døde Lyst -

Ømme Moder, med dit Øye
Vil jeg forske, hvad den Høye
Taalte, mig til Salighed -
Jeg vil føle med dit Hierte,
Hver en Strime, hver en Smerte,
Som min Synds Forsoner leed.

Men o Gud! — o Livets Kilde! -
Kan jeg? — vil jeg? — kan jeg vilde? -
Hvad formaaer jeg uden Dig? -
Rens mit Bryst du Hav af Glæde! -
Knuus mig! — Styrk mig til at græde
Ved dens Grav, som frelste mig! -

Helligste, din Naade prente,
Det han leed og jeg fortiente,
Dybt i min forløste Siel! -
Lad mit taareblendte Øye,
See hvor dyrt den Evig-Høye,
Kiøbte Syndens usle Træl! -

Mens jeg lever, lad mit Hierte
Smelte ved min Jesu Smerte,
Ved din Angst, Uskyldigste;
Da Du, under Almagts Torden,
Hængte til en Spot for Jorden,
Til et Maal for Helvede! -

Lad mig blande Taare-Floder,
Med Din sønderknuste Moder! -
Lær mig Mirjams høye Skrig! -
Byd, at jeg, og jeg forkynder,
Hvad Du leedst for Verdens Synder!
Thi og jeg har Deel i Dig -

Men, naar mine Taarer rinde,
Lad mig drukne, døe, forsvinde
I dit Svælg af Kiærlighed!
Frelst, og tryg for Hævnens Lue,
Lad min Siæl væmodig skue
Den, hvis Død jeg frelstes ved! -

Med Dit Kors betegn mit Hierte! -
Og med Graad, med salig Smerte,
Dan min Siel til Godheds Priis! -
Men den samme Naade byde
Taaren holde op at flyde,
I Din Glædes Paradiis!