Farvel du gamle Qvinde, nu gaaer jeg, mens jeg kan,
Til Kongen udi Frankrig, han eier et sieldent Land.

Hans Hofmænd drikke Vinen af blinkende Pocal,
Den drikker og de Vogtere, der stande ved hans Hal.

Han eier Guldklenodier, dertil de Perler hvide,
Dem skienker han de Krigsmænd, der hielpe ham at stride.«

— »Ak Hugi! hvis du reiser og vinder noget Guld,
Det er ei værdt saa meget som det sorteste Muld;

Som det sorteste Muld under sommergrønne Lind,
Og som den vilde Vipstiert, der i Gaarden flyver ind.«

— »Ak Moder! den vilde Vipstiert, den flyver ind og ud,
Den elsker sine Vinger og hader Vinterslud.

Og alle de smaa Fugle, de flyver ad Marken hen,
Slet ingen lærer dem Veien, de komme dog igien.«

— Saa drog han til Frankrig og tiente Kongen tro,
Han mangled ikke Guldet, dog var han sielden fro.

Om Vinteren han sukked, naar Isen laae paa Vand,
Da ønsked han sig Vinger, at flyve til sit Land.

Om Sommeren han sidder med Haanden under Kind,
Saa tankefuld betragter han den sommergrønne Lind.

— »Og hør du vilde Vipstiert, mig tykkes, at engang
Jeg saae dig bag Bierget og hørte din Sang.

Du qviddred, som du pleier og vendte din Hals,
Det kan jeg vel erindre, dit Qvad var ei tilfals.

Du vendte dig hvert Øieblik og kom i Gaarden ned,
Flyver du did ad Aare, saa tag min Hilsen med.«

— »Jeg fløi derfra og fløi dertil og sang bag Lindeblad,
Der sad en gammel Qvinde, hun aldrig var glad.

Jeg fløi derfra og fløi dertil et andet Aar igien,
Da bare de den Gamle til Kirkegaarden hen.«

— Den næste Vaar begyndte de Konger en Kiv,
Det maatte mangen Ungersvend betale med sit Liv.

De stærke Skarer mødtes ved Alpernes Fod,
De stridsvante Landser vilde lædske sig i Blod.

Da sank de blege Krigsmænd, som Løvet i Høst,
Blandt dem den unge Sveitser med giennemstunget Bryst.

Den næste Dag drev Hyrden sit Qvæg bag Biergets Top,
Og leged paa sit Alpehorn, da vaagned Hugi op.

Og Hyrden leged anden Gang, da smiled Hugi blidt:
»Nu hørte jeg de Toner, jeg tænkte paa saa tidt.«

Og Hyrden leged tredie Gang, da Hugis Øie brast:
»Nu føler jeg tilvisse, jeg kommer hiem i Hast.«